De sidste dage i Antigua

Hej igen
Saa er vi tilbage! Der er sket virkelig meget siden sidst, saa meget at vi ikke har kunnet finde tid til ogsaa at udgive endnu et dybdeborende og underholdende indlaeg til jer derude. Saa her kommer det, men bare saa I er advaret: det bliver et LANGT indlaeg.

Here goes:
Efter sidste blogindlaeg tog vi direkte til en gratis salsa/merengue-time, hvilket var sjovt, men ogsaa lidt udfordrende. Der var dog andre til stede med mindre rytmesans, hvilket var en anelse beroligende. Man kan roligt sige, at vi var ramt af jetlag! - vi taenkte paa sovetid allerede klokken 3 om eftermiddagen det meste af ugen. Det hele var lidt uvant, men folk var venlige, og maden var god, og at vandet saa ikke kunne blive varmt (naar Liv skulle i bad), gjorde kun det hele lidt sjovere. I vores hus blev morgenmaden serveret klokken 7, og vores skole startede klokken 8. Vi var dog vaagne foer klokken 7, fordi vi havde den luksus at have vaerelse ved siden af fuglene, der noed en god gang faelles morgensang.

Tirsdag stod vi op til endnu en dag med morgenmad og derefter udsigt til 4 timers intensiv eneundervisning. Da vi fik fri, brugte vi tiden paa at lave vores (mange) lektier, og derefter havde vi en aftale om at moedes med Satcha, en af vores bofaeller, ved salsastudie for at tage paa markedet. Da det blev tid til at gaa, begyndte syndfloden version 2.0 - en regn meget ulig fra den danske heldagsregn. Det fornuftige ville maaske have vaeret at blive hjemme, men vi valgte at trodse vejrguderne og gaa ud alligevel. Vi fik et hovedryst og et ¡Chicas locas! med fra Abuela Elsa, og afsted tog vi. Det var vaadt - meget vaadt! Det var ikke tre piger, der gik paa markedet, men tre druknede mus. Vi koebte ikke noget.

En af de fantastiske ting ved Antigua er, at det er en by fra kolonitiden, og der sker store indsatser  for at fastholde dens udseende. Det vil sige, at alle husene har forskellige straalende farver, og store firmaer som f.eks. McDonald´s maa ikke saette store reklameskilte op, hvilket i virkeligheden er ret rart. Da vi gik forbi byens McDonald´s paa vej hjem fra markedet, kunne vi naesten ikke genkende den uden dens normale tacky udseende.
Hjemme igen kunne vi konstatere, at Dittes blaa maerker havde antaget form af henholdsvis Island og Polen, og de navne haenger ved. Vi overvejede at spoerge de islandske piger, om de kunne kende noget paa Dittes arm, men vi valgte i sidste ende at lade vaere.

Polen

Island

Tirsdag var ogsaa dagen, hvor vi oplevede Antiguas bedste is - frozen yogurt med lige praecis den eller de frugter, man kunne taenke sig. Vi vaelger her at undlade at informere jer om, hvor mange af dem, vi fik spist i loebet af ugen.
En ting, der optog os meget den dag, var hvorvidt Cosita havde lopper - vi havde smaa bid isaer paa benene, der kloede og kloede, men vi blev enige om, at det maatte vaere myggestik i sidste ende.

Efter skole onsdag kiggede vi efter souvenirs med Satcha og havde endnu engang ikke heldet med os, men vi til gengaeld koebt endnu en is, saa turen var ikke helt mislykket. Der var ommkring 25 grader hver dag, og vi troede, at DET var for varmt til os, men saa skulle vi bare have vidst, hvor varmt det ville vaere ved ARCAS (30-35 med en MEGET hoej luftfugtighed). Da vi kom hjem var det endelig blevet lektietid (hurra), og for Livs vedkommende betoed det at skrive en historie paa spansk (den blev saa god, at den snildt kunne have vundet en Nobel-pris i litteratur og handlede om en prinsesse, der blev bortfoert af en mand og hans aesel. Tragisk historie...). For Dittes vedkommende var det et laenge ventet  moede med den spanske datid, saa hun var ellevild. Eller i hvert fald mildt begejstret - det er jo spanske verber vi snakker om.

Torsdag vaegnede vi op til katten Mimi, der laa og savlede under fugleburet - stakkels Lorenzo.
Efter skole var vi opsatte paa at besoege den meget flotte kirke, men den var laast - derfor betalte vi 5 quetzales (ca. 3,5 kr.) for at komme ind og se nogle ruiner ved siden af - og bedre penge kunne man naesten ikke have givet ud! Der var en fontaene, der stod i midten af en gaardsplads og lignede noget fra en Disney-film, og det i sig selv havde vaeret nok, men da vi saa gik op af trapperne, blev vi moedt af et syn, der var som taget ud af King Kong-filmen (ikke den del, hvor han er i New York). Vi havde udsigt til traebesatte bjerge og vulkaner, der taarnede sig op hele vejen rundt, og hvis I klikker ind paa vores youtube-side, kan I se en video derfra, hvor vi mildest talt er euforiske af dette syn.

Mens vi var deroppe, lagde vi maerke til nogle meget maerkelige traeer, og da vi gik taettere paa, viste det sig at vaere avocado-traeer!!! Hvor vildt er det lige? Vi var i hvert fald ret begejstrede, men ogsaa lidt kede af, at vores arme ikke var lange nok til at naa en af de gigantiske avocadoer, der hang lige for naesen af os og haanede os med deres storhed.
I loebet af et kort besoeg til en internet-café, hvor vi havde planlagt at skrive et blogindlaeg, aabnede Liv ved et lykketraef sin mail, og der var en mail, som gjorde vores dag endnu bedre! Beskeden fortalte os nemlig, at der endelig var blevet frigivet flere billetter til Maroon 5, saa dem koebte vi med det samme - jubiii!

Fredag var vores sidste dag paa skolen, hvilket var en lidt maerkelig foelelse. Ugen havde vaeret fyldt med faglige op- og nedture - man begynder let at vroevle i sindssyge maengder, naar man har intensiv undervisning i 4 timer og er sulten. Selvom vi ikke altid havde det lige sjovt, foeler vi, at vi har laert utrolig meget, og har opnaaet en langt stoerre selvtillid naar det kommer til at snakke sproget. Dagen blev markeret med en lille fest paa skolen, hvor alle fik kage, og dem, der sluttede skolen den dag fik ogsaa et diplom, hvori ens laerer havde angivet ens faglige niveau. Vi kom begge i kategorien "hoej begynder", hvilket vi ogsaa selv synes beskriver vores niveau meget godt.

Vi tog endelig ind i den foer-omtalte kirke, som var meget flot og rummelig, og som havde et billede, som vi studsede lidt over - billedet viste nemlig Jesus, helligaanden og en tredje figur, der naesten kun kan have vaeret en afbilding af Gud, hvilket i os for sig ville vaere maerkeligt, eftersom man i kristendommen ikke afbilder Gud, MEN saa kom vi til at taenke paa, at det muligvis er anderledes i katolicismen.
Vi valgte at tage paa en tur med skolen til en lille landsby, hvor vi saa nogle maya-ritualer og en katolsk kirke, hvilket var en sjov oplevelse, fordi der var flere ligheder mellem dem.
Da vi kom tilbage til Antigua, valgte vi at tage i et kaempe supermarked for at proviantere til den forestaaende 8-timers busrejse til Flores den naeste aften. Den vigtigste ting vi laerte af det, er, at man aldrig - og vi gentager, aldrig - skal koebe ind, naar man er sulten. Vi fyldte to poser med mad, hvoraf kun en tredjedel af det faldt i vores smag .. mala suerte.

Efter en hel uge, hvor vi om eftermiddagen havde lovet, at vi gerne ville med i byen og om aftenen valgte at udskyde det til dagen efter (og dagen efter), tog vi os endelig sammen, trodsede traetheden, og tog med de andre piger i byen paa trods af, at vi skulle op klokken 5 naeste morgen for at bestige en vulkan.
Byturen var noget soelle for vores vedkommende - Ditte sad fra klokken ti og nikkede med hovedet i en sofa (en heftig kamp mod Ole Lukoeje foregik indeni) og Liv var vist ikke meget bedre - det skyldtes nok, at vi havde den forestaaende mangel paa soevn for oeje.
Alt i alt har det vaeret en helt fantastisk uge, hvor vi har laert meget og vaeret sammen med nogle soede mennesker. Maden har vaeret fantastisk, og vi kunne i virkeligheden ikke have bedt om meget mere.
Paa torsdag fortsaetter vi, hvor vi slap med vores sidste dag i Antigua og vores foerste dage paa (fantastiske) ARCAS, for nu vil vi forsoege at naa i supermarkedet og proviantere (vi er lidt sultne nu, gad vide hvordan det kommer til at gaa?), inden baaden tilbage til ARCAS sejler fra os.

Hasta luego, Ditte og Liv